Single.

Er single igen. Dvs. jeg endnu en gang fejlede i et forhold.
Whatever.. Forskellen på at blive single denne gang og de andre gange er, at denne gang er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg føler hverken savn eller sorg. På den anden side føler jeg heller ikke glæde, som jeg burde, da jeg er 'fri' nu. Det forvirrer mig en smule. Plejer ikke at være så følelseskold i denne situation.
.. Det er bare endnu et bevis på, at jeg har ændret mig.

Jeg er blevet mere følelseskold overfor mange personer på det seneste. Det er sådan set ikke mit valg, at jeg er blevet sådan. Det er bare en af de mindre gode ting, der har ændret sig, fordi jeg har udviklet mig.
Spørgsmålet er så bare, hvad det er, jeg har udviklet mig til.
Jeg har fejlet. Mange gange. Fucket ting og venskaber op. Set et glimt af døden. Kæmpet. Vokset.
Jeg er vokset. Men til hvad? Hvem er jeg? Hvad er jeg?

Lige nu er mit hoved fyldt med pisseirriterende spørgsmål, der hjemsøger mig alt for tit. Stress.
Jeg føler den lyst til at flygte fra tankerne, som jeg føler så tit.
Det er som en stemme i mit hoved, der bare vil have mig væk her fra. Væk fra alle. Alt.

Fuck det man.
Jeg frygter, at jeg ikke kan komme til at føle noget for en fyr igen.
Det lyder usandsynligt. Og jaja.. Jeg skal bare finde den rette. Men det er mothafucking svært. Før i tiden blev jeg forelsket så snart en fyr gav mig opmærksomhed.
Men det er efterhånden lidt tid siden, og som sagt har jeg ændret mig meget siden da.
Jeg frygter at jeg ikke kan elske mere. Har jeg overhovedet nogensinde kunne elske?
Hvad fanden betyder det egentlig at elske?

Skid hul i det. Jeg har det godt. Bedre end nogensinde.
Måske er der nogen, der er utilfredse med måden, jeg er på nu.
Jeg er sådan set ligeglad. For jeg har det godt lige nu. Det skal ingen have lov at ødelægge.