Har en fornemmelse af, at dette liv bliver fucking fantastisk! Ligger derhjemme i en mørk rumkoger sammen med Annie-Fanny og ser komedie-gyser. Vi har det vidunderligt og vi svæver som to fucking kællinger baskede på mushrooms. Livet er sindssygt. Det er behageligt, og kunne ikke blive bedre. It's shittin' mental maaan.
Måske læser jeg ikke. Men jeg lever livet. Fuldt ud. Fordi jeg kan.
Jeg er doven, og jeg er ligeglad. Jeg lever, juhu.
Go' koger. Smutter til partayyy!
